Snurre Snup fylder 80: - Hva' så, fessor?

I otte årtier har den kæphøje kanin Snurre Snup fået børn og voksne til at juble, når han jorder sine modstandere på udspekuleret vis i en række klassiske tegnefilm. Og netop den totale mangel på respekt for autoriteter er en del af forklaringen på den lang-ørede og langtidsholdbare succes

I dag kan du blandt andet møde den kæphøje kanin i "Snurre Snup og venner", der kan ses på kabelkanalen Boomerang og streamingtjenesten HBO Nordic Foto: Looney Tunes, Toonix/HBO Nordic

Kaninen stikker hovedet op af sit jordhul – og stirrer direkte ind i en jægers dobbeltløbede haglgevær.

Alle andre af skovens nuttede dyr ville blive skræmt fra vid og sans i dét øjeblik. Men ikke Snurre Snup. Han læner sig op ad Elmer Fjots geværpibe, gumler nonchalant på sin gulerod og siger ...