Den grønne omstilling: Arbejdsmarkedet bliver grønnere - og stiller nye krav

Den grønne omstilling vil skabe masser af arbejde, men også et kæmpe behov for uddannelse og opkvalificering, forudsiger en rapport fra Dansk Energi. Men ikke kun folk, der skal montere varmepumper og opstille ladestandere, har brug for ny viden i en tid, hvor klima, miljø og bæredygtighed i den grad er på dagsordenen. Hos HK er man for eksempel gået i gang med at ruste butiksansatte medlemmer til at kunne svare på kunders spørgsmål om varernes bæredygtighed og klimaaftryk

Det er især faglærte og ikke-faglærte, der ifølge Dansk Energi skal føre store dele af den grønne omstilling ud i livet, når vi skal have mere vindenergi, flere varmepumper i stedet for oliefyr, ladestandere til elbilerne og så videre. Foto: Colourbox

Det var et næsten enigt folketing, der i december sidste år blev enige, om at Danmark skulle have en ny ambitiøs klimalov, der slår fast, at vores CO2-udledning skal være reduceret med 70 procent i 2030. En lov, der samtidig for alvor slog fast, at vi kigger ind i en ny, grønnere fremtid, hvor...