Simone drømmer om: En greyhound eller to

Bestyrelsesmedlem i Midtjyllands Greyhound Stadion, Simone Schrøder Falckenberg har allerede seks hunde, men der skulle gerne tilføjes en greyhound og en whippet til flokken

Lille My er naturligvis godt opdraget, så hun poserer gerne for fotografen. Simone Schrøder Falckenberg elsker det lille kræ, selvom My ligesom sin navnesøster i Mumitroldene kan have et lidt »svært« sind. Den bliver nemt fornærmet, men har samtidig så meget drive, at den er en god væddeløbshund.

Opvæksten i en lejlighed i Alderslyst i Silkeborg tillod ikke, at hun fik opfyldt sit største ønske. At få en hund.

Men ganske som 25-årige Simone Schrøder Falckenberg, der i dag bor i Resdal, havde svoret, så var en hund det første, hun ville anskaffe sig, når hun flyttede hjemmefra.

Det gjorde hun for seks år siden, og nu har hun seks hunde. En kulsort, meget bredskuldret staffordshire bull terrier, der går under det tilforladelige navn Junior. En sort labrador, som hedder Enya, chihuahua-blandingen My, og to voksne racerene chihuahua’er og en hvalp, Amigo, af samme race.

Behårede børnebørn...